Mount and Blade: Warband anmeldelse
Har du nogen sinde haft lyst til at fatte din krigsøkse, sadle din hest og ride mod fjendens linjer mens krigsbrølene fra dine 60 mænd vækker frygt i modstandernes sind. Nu har du chancen!
I hundredvis af år har krig været en elementær del af menneskets tilstedeværelse på denne jord, og i den mørke middelalder var krigen på sit højdepunkt. I næsten lige så mange år, eller i hvert fald siden det første RPG blev udviklet, har spil-studier over hele verden jagtet den ultimative virtuelle krigsoplevelse, jeg kan nu fortælle jer, mine ligesindet RPG-elskere, Paradox Interactive har gjort det umulige!
Du kan nærmest lugte blodet.
Mount and Blade: Warband har et exceptionelt kampsystem, følelsen af at ride med fuld kraft mod dine fjender, der gør deres bedste for at gemme sig bag deres små skjolde, der er intet imod din to meter lange hammer, har aldrig været så realistisk og tilfredsstillende. Hvis du er mere til FPS har du skam også en chance her. Fat din armbrøst eller bue, tag sigte og lad pilen flyve, lige ind i panden på din intetanende modstander, hvis hoved bliver dækket med sit eget blod, mens han langsomt, men realistisk falder mod den kolde jord. Ja, realisme er der nok af, men der er dog en del små irriterende mangler. Man kan for eksempel ikke dukke sig, og i spil hvor pile flyvende mod din torso, der kun bliver dækket at en lille skjold, ikke ligefrem er en sjælden begivenhed, er dette en utrolig irriterende mangel. Ligeså er manglen af en sprint-funktion, du har altså ingen mulighed for at, i bedste ”Troy” stil, at storme mod din fjende, der desperat prøver at sætte en kastespyd i din hals, før dit sværd penetrere hans ubeskyttede hjerte.
Et arsenal der er en konge værdig
Du har fri mulighed for at vælge præcis det våben der falder i din smag, valget står mellem alt lige fra små kasteøkser til flere meter lange lanser. I single-player kampagnen starter du dog med et lille sværd og er ikke beskyttet af andet end dit tøj, men som din militære karriere eskalere, kan du enten stjæle våbnene fra dine fjenders kolde lig, eller sælge dem og spare op til det allerbedste udstyr. Plottet i single-player kampagnen er en smule vag, og spillet handler hovedsageligt om at du skal ride rundt til forskellige byer, hverve nogle soldater, ride til den næste by, hverve nogle flere soldater, og når du syntes du har nok soldater kan du enten ride i kamp mod nogle af de bandit-bander der vandrer tilfældigt rundt, klare missioner for de højtstillede krigsledere, eller prøve dig værd mod de royale hære der rider mellem byerne. Når du endelig når op i levels og har mulighed for at have en enorm hær bag dig får du muligheden for at falde i snak med konger, grever og endda hofdamer du kan blive gift med, og på den måde opnå endnu højere status i de royale rækker. Hvis du syntes det er for kedeligt at følge ordrer af den konge du vælger at følge, kan du vælge at angribe en lille fæstning og på den vis starte dit eget kongedømme. Den store verden er dog lidt for stor og det bliver hurtigt utrolig kedeligt at rende rundt mellem identiske landsbyer og slotte.
Kryds klinger med over hundrede andre spillere!
Det er først når du hopper ind i kampen i en af de mange online servere at spillet virkelig skinner. Du kan spille en af de traditionelle spiltyper; Capture-the-flag, Deathmatch, Team-deathmatch. Eller du kan kaste dig ud i en af de to mere realistiske spiltyper: Battle hvor du, sammen med en gruppe allierede, skal dræbe alle spillere fra den modsatte hær, eller Siege hvor du enten skal overtage eller beskytte et enormt slot, komplet med port der kan hejses fra indersiden, en bagdør der kan slås ned, og vægge der kan betvinges ved hjælp af kæmpe mobile belejringstårne eller mere primitive og risikable stormstiger, som kan væltes ned at de forsvarende soldater.
Der er desværre ikke særlig meget struktur i online spillet og selvom jeg falder over nogle enkelte klaner engang i mellem, er det utroligt sjældent at jeg falder over noget jeg vil beskrive som decideret holdspil, hvilket er synd i et spil hvor der er så meget taktisk potentiale.
Lidt af det tekniske
Lydsiden i spillet er sublim og den er også en vigtig faktor når det kommer til realismen. Man bliver som spiller hurtigt suget ind i spillets stemning og lyden af susende pile holder spilleren vågen konstant. Desværre lever grafikken ikke helt op til lyden, og dette er måske også kun en god ting. Forestil dig hvordan din computer ville sige hvis din skærm blev fyldt med realistisk udseende pile, mens du løb rundt blandt 100 andre spillere der alle sammen lignede noget fra det virkelige liv. Med mindre man har en utrolig god computer med en CPU og et grafikkort der er udviklet af NASA, ville man hurtig opleve en meget lav frame-rate og en hel del lag.
Køb det her spil, hvis du elsker RPG-combat, FPS, Taktiske spil eller bare har en puls. Paradox Interactive, I salute you.
og min bror er på ingen måde ny til klan livet.. i kender ham måske bedre som "zn0v" fra CS 1.6 scenen 
