Min anmeldelse af Borderlands
Udvikler: Gearbox Software
Genre: FPS, RPG, RPS
Platforme: PC, PS3, X360
Aldersmærkning: 17+
Forord: Gearbox er kendt for deres noget mere seriøse arbejde som Brothers in Arms serien og Half life udvidelser. Deres nyeste udgivelse, Borderlands, er et nyt hybrid mellem FPS og RPG, som bringer Loot og Griding ind i en stor verden fyldt med sultne skags og en hel masse co op. Vil deres nyeste IP leve op til de fantastiske foregængenre, eller skal spillet spæres inde for ikke at være godt?
Grafik: Grafikken er i spilverdenens nye dille, Cell Shading. Det har både posetive og negative følger. Grafisk er det nemlig meget tegneserie agtigt, som man absolut ikke kan gøre andet end at holde af. Cell shading stilen, leverer en overbevisende og charmerende verden, som man bare har lyst til at dykke dybere i og udforske. På den negative side, er teksturerne meget gnidret og verdenen kan til tider føles lidt stift. Teksturene tager et lille stykke tid at loade når man starter spillet, og der er ingen vand "splashes" når man kører gennem vand. Til gengæld, som nævnt tidligere, kan man ikke andet end at holde af det. Det hele er præsenteret i en absolut komisk og charmerende stil. Man skulle også tro at der ikke var meget vold med, i sådan et tegneserie look-alike spil, men tro mig, der er masser, leveret på en frisk og sjov måde.
8/10
Lyd: Jeg har hørt rygter om, at det er manden selv, Jesper Kyd, som har stået bag et par numre på soundtracket. Jeg har stadig ikke nogle beviser, andet end Wikipedia ord. Men ihvertfald lyder soundtracket helt som det skal, og leverer en ensom og akustisk soundtrack til når man kører rundt i den store verden, helt alene, og både violiner og trommer går igang, når man ryger ind i kamp med en hel hær af skags, badasses og psychos. Våbenlydene lyder stortset alle ens, på hver deres respektiv tybe våben, men nu, hvor der er så mange af dem, kan man også forstå det. Der er ikke så meget voice acting i det her spil, som kan være lidt synd, da det der er lyder absolut fantastisk.
8.5/10
Historie: På planeten Pandora går der rygter om en hemmelig Alien Vault, der efter sigende skulle indeholde genstande af høj værdi. Som én af fire forskellige helte, enten Lilith som er en sirene og kan sænke tiden. Brick som kan gå i berserker mode, og dræbe alt og alle med sine bare næver. Mordecai som er snigskytte og kan fremtrylle en meget hjælpfuld flagermus og Roland som er soldat, som kan opsætte turrets som kan dræbe fjenden for en, ankommer du til byen Fyrestone, og tager quests fra de lokale, i håb om at de må lede dig til det rette spor til vaulten. Jaja, det lyder måske som en god historie. Men man lægger aldrig mærke til den, udover de få plot skifte her og der, indtil det hele begynder at give mening til sidst i spillet. Faktisk føles historien til tider som om den bare er sat ind for at man kan rejse til den planet, Gearbox gerne vil have vi rejser til. Så historien er helt sikkert ikke Borderlands stærke side.
7.0/10
Gameplay: Efter den noget skuffende historie, kigger vi på gameplayet. Og her er der absolut næsten intet at klage over. Som mange sikkert ved allerede, indeholder Borderlands et nærmest uendeligt antal våben, shields og granat modifikationer. Der er pistoler der sætter ild til fjenden, Sniper rifler der skaber små eksplosioner og SMG'er der laver corrosive damage. Og glem ikke det fantastiske co op element, der er så perfekt implementeret som det nu kan blive. To-fire venner (to kan også spille splitscreen hvis man ejer det til konsol) kan teame op over PS Networks, Xbox Live eller Gamespy og have en fantastisk oplevelse hvor man laver quests, samler loot og dræber monstre sammen. Man kan spille for sig selv, men dette ville jeg ikke råde jer til for, som nævnt tidligere, er der næsten intet stemmeskuespil. Og dette er der en grund til. Inaktivitet mellem NPC'er. De står nemlig allesammen det samme sted hele dagen og laver ingenting. Det meste af deres personlighed kommer via teksts som en ganske normal gamer ikke gider sidde og læse igennem, for at få næsten intet ud af det. Derfor skal spillet spilles med en ven, for tro mig, det vil gøre din oplevelse meget meget bedre.
8.5/10
Sværhedsgrad: Spillet starter ganske langsomt med at du lærer, hvordan det hele nu fungerer. Det kan tage et stykke tid, men så snart det er overstået er der absolut ingen kære mor mere. Pas på med at tage quests du ikke er højt nok level til alt for hurtigt, for du vil føle smerten lige så snart de træder ind i det lokale, dette quests nu udspiller sig i. Sværhedsgraden går også op jo flere man spiller, så man vil altid stå ansigt til ansigt med en udfordring. Bare pas på, for hvis du spiller med en der er mere end 10 levels højere end dig, kan du ligeså godt vinke farvel til dit kære liv. Når du dør, respawner du ved sidst aktiveret checkpoint, og alt du mister er kun er lille sum penge. Hvis alt dit liv og armor løber ud, betyder det dog ikke at du nødvendigvis dør. Gearbox har nemlig implementeret det fantastiske element Second Win, som giver dig chancen for at dræbe en fjende, inden du løber tør for blod. Hvis du gør dette respawner du, der hvor du "døde"(Og fjenden er også død hvis du nåede at dræbe ham) med fuldt armor. Denne feature kan give meget, i en nogen gange kaotisk situation.
9/10
Værdi: Siden det her er en RPG vil du spille det i et stykke tid. Første playthrough spilles igennem på godt 40 timer. Og når du så er færdig med det, kan du starte forfra med en ny karakter. Der er en hel masse kød i lagkagen, der bare ligger og venter på dig og dine venner. Der er allerede udgivet 1 styks DLC, der tilføjer omkring 6 timer eksta spilletid, og en ny DLC er allerede annonceret. Og da spillet kun koster omkring de der 300-400 kroner, kan jeg nærmest ikke finde et andet spil med så høj værdi!
10/10
Posetive:
+ Masser af værdi
+ En stor og charmerende verden
+ Coop fungerer ubeklageligt
Negative:
- Inaktivitet mellem NPC'er
- Ligegyldig historie
- Skønhedsfejl hist og her.
Samlet Karakter: 8.5/10
//TehAzzasinator
Godt skrevet 
- Det var da noget jeg kunne bruge. 