Er 3D en berigelse for spilindustrien? Er det for dyrt at få det fulde udbytte?
Er det ligegyldigt eller gør 3D faktisk din spiloplevelse bedre?
Efter at have prøvet forskellige spil i 3D, må jeg indrømme at jeg er blevet i tvivl.
Det er da en meget sjov gimik, ens reaktion er sådan lidt "Wow, det ser fedt ud", de første par gange man spiller 3D spil, men er det mere end det?
Der er selvfølgelig forskel på hvilket spil det bruges i.
Jeg syntes det giver meget god mening i f.eks. Motorstorm Apocalypse, hvor 3D kan være med til at give en bedre fartfornemmelse, omvendt er det fløjtende ligegyldigt i de fleste andre spil, som f.eks. i G-force, et ret skidt spil, der primært henvender sig til børn. (Hvilket i øvrigt er ret flot, når der er blevet advaret om at børn under 7 år helst skal holde sig fra 3D spil)
Uanset hvilket spil, gider ikke sidde med 3D briller på i længere tid og vil heller ikke forlange af andre der kigger med, at de skal have 3D briller på eller stå i den rigtige vinkel i forhold til skærm, for at få det fulde udbytte.
Er 3D bare et modefænomen?
Normalt er jeg en sucker for special effekts og mange af de effekter, forstærkes jo i 3D men jeg syntes ærlig talt, at 3D effekten kan være med til at gøre mig endnu mere 'søsyg', måske jeg bare er blevet for gammel eller har ikke prøvet det rigtige 3D set-up endnu.
Hvad er din oplevelse?

