Hej alle i dejlige Pixel brugere,
Det er rigtigt rart for os at se i er så aktive på vores forum, og man må sige der har været rigtigt meget gang i den siden at det kom op her på siden.
Men en ting der er vigtig for os alle her på sitet og for jer brugere, det er at de regler som vi har sat for forummet bliver overholdt. Indtil videre har det gået godt, der har været et par ting hen ad vejen. Men generelt er det gået rigtig fint.
Hvis i trykker på info under jeres navn oppe til højre på sitet så kommer der i bunden et regelsæt frem. Det er lavet sådan så at oplevelsen herinde bliver lige god for hvem end der må komme forbi. Hvis du ikke har været oppe og læse reglerne kan du se dem her:
Regler for profiler på Pixel.tv-sitet
Oprettelse: Alle har ret til at oprette en profil på http://www.Pixel.tv, men der er nogle retningslinier der skal følges. Profilnavnet skal overholde sitets øvrige regler om reklame og brug af ord og symboler af anstødelig art.
Personlige oplysninger: Der må under ingen omstændighed videregives personlige informationer i brugerprofilen såsom adresser, telefon- og CPR-numre.
Profil-billeder og gallerier: Alle billeder af afklædte kvinder, eller andet der bare minder om erotisk materiale, er imod reglerne for brug af sitet og kan medføre en øjeblikkelig låsning af profilen. Det samme gælder billeder af symboler der generelt vil blive opfattet som anstødelige og/eller racistiske. Overtrædelse af denne regel kan føre til øjeblikkelig sletning af indhold på profilen.
Profil-beskrivelse: Der accepteres ingen form for pornografisk, racistisk eller anden anstødeligt materiale i hvilken som helst form. Ligeledes tillader vi heller ikke at sitet benyttes til ulovligt at udveksle copyrighted materiale såsom spil, film og musik. Vi accepterer heller ikke links til sites med indhold af samme natur. Overtrædelse af denne regel kan føre til øjeblikkelig sletning af indhold på profilen.
Flere profiler. Det burde egentlig sige sig selv, men efter en del problemer, vil vi gerne indskærpe det igen: Hvis du bliver degraderet i brugerniveau, er det ikke ensbetydende med at du bare kan oprette en ny profil og fortsætte med at overtræde vores regler. Opdager vi dette vil det resultere i IP-ban.
Ved overtrædelse af ovenstående regler, vil du blive sænket i brugerniveau, eller IP-bannet fra Pixel.tv.
Generelle regler for brug af Pixel.tv-sitet og -forum
Ansvar: Pixel.tv fralægger sig ethvert ansvar i forbindelse med indhold af profiler. Såfremt disse indeholder materiale som overtræder vores egne regler og lovgivningen vil vi skride ind og fjerne indholdet når det fanger vores opmærksomhed. Ligeledes kan Pixel.tv ikke drages til ansvar for tab af oplysninger i forbindelse med sletning af indhold og profiler på sitet. Vi kontrollerer løbende materialet på sitet direkte via vores administratorer og indirekte via anmeldelser fra sitets brugere.
Reklamer: Hvis du vil lave reklame, så gør det et andet sted. Reklamer i profilbeskrivelen er dog tilladt. Ser vi det andre steder vil der blive slået ned på det øjeblikkeligt. Ønsker du at linke til din hjemmeside er der indrettet et specielt felt til dette under opsætningen af din profil.
Tilsvininger: Bølgerne kan gå højt i nogen af diskussionerne, men ubegrundede tilsvininger, personlige kommentarer under bæltestedet og lign. vil blive slettet prompte. Respekter dine med-debattører.
Irrelevante kommentarer: Herunder hører kommentarer som enten ikke har noget egentligt indhold og/eller bliver betragtet som irrelevant larm, der ikke har noget med emnet at gøre. Der skal selvfølgelig være plads til sjov og ballade, men vi vil gerne holde tonen på et nogenlunde niveau.
Det er vigtigt at vi alle er med til at overholde disse regler. Sådan så at vi kan blive ved med at holde tonen fin og oplevelsen god.
Derudover skal det også siges at det er vigtigt at tænke sig om før man poster. Og det gælder både når man laver en ny tråd, men også når man skriver en kommentar. En kommentar som "ja" "nej" "okay" er ikke i orden og vil blive slettet.
Vi på redaktionen og vores dejlige admins vil selvfølgelig være her for at slette og rette op på alle sådan nogen ting. Men det er også vigtigt at i selv tænker jer om en ekstra gang før i poster eller kommenterer.
Der skal altid være plads til sjov, men det er også vigtigt at det hele ikke ender i spam.
Med al kærlighed fra Pixel.tv redaktionen
