Jeg har set Troldspejlet siden 1 dag det kom på og det gør jeg stadigvæk, og det vil jeg blive ved med. Måske kommer anmeldelserne sent, men jeg forstår engelsk super-godt så der kan man jo finde ganske gode anmeldelser hos Gametrailers og Ign og det endda på release-dagen.
Jeg ser helst troldspejlet fordi jeg synes Jacob Stegelman har integritet hvilket jeg synes er ikke-tilstedeværende på pixeltv, som jeg ikke gider se. Jeg synes pixeltv er rigtig fornedrende tv faktisk, jeg er ved at være en gammel dreng og jeg synes det virker som om de kun henvender sig til folk som er 12-20 år yngre end mig. Jeg ved alle her på forummet priser værterne til skyerne, men for mig er det meget svagt at værterne skal forsøge konstant at være morsomme, det behov lagde vi andre af os i folkeskolen. Dernæst at have prostituerede til gradvist at smide tøjet under en anmeldelse.... Jeg måbede, og følte mig meget forvirret over hvad værten prøvede at få frem med det.... at han skal have sex bagefter?? og i såfald hvad rager det mig, burde han ikke holde sit privatliv for sig selv. Dertil kommer den skandaløse journalistik der praktiseres når redaktionen er på messer, hvor det som oftest også her går med at lave sjov, fremfor egentlig at stille nogle spørgsmål til producenterne som giver en som bruger et nuanceret billede af emnet, samt brugeren såvel som producenten en opfattelse af at værten egentlig har en reel interesse for det der tales om.Istedet sidder jeg altid tilbage med en fornemmelse af at det ikke er seerne som er i fokus men at det nærmest er værterne selv. Så JA, jeg synes pixeltv er vildt elendigt.
Det efterlader sikkert mange af jer brugere som læser dette med en masse spørgsmål; hvorfor skriver jeg så her? hvorfor er jeg her på forummet? mv.mv.
Jeg kan kun svare dette. Jeg synes pixeltv altid har været dårligt ad h til. Min begrundelse for at melde mig til forummet, som jeg kun har været i 10 dage, var at jeg her troede at jeg kunne møde og skrive med gamere som havde lige stort engagement i spil som mig selv. Dette har dog vist sig ikke at være tilfældet. Forummet bærer præg af kun at henvende sig til samme alders-segment som programmet.
Jamen hvorfor sletter du så ikke din profil???
Dette har jeg også udtrykkeligt bedt redaktionen på pixeltv gøre omgående, men det er ikke sket endnu, og med en sådan post om troldspejlet var jeg bestemt nødt til at skyde tilbage. Jeg har ingen tiltro til at pixeltv på noget tidspunkt i dets historie formår at nå samme alder (troldspejlet har kørt lige så længe som simpsons) eller samme respekt af en af de største sendekanaler i landet. Derudover kan de tydeligvis heller ikke formå at henvende sig til alle aldre.
Til alle jer som bliver helt hidsige og nu skal til at skrive en hel masse til mig og svine mig til, eller forsvare pixeltv, bare gør det eller lad være... Det har inegn relevans for mig og jeg læser det højest sandsynligt ikke. Jeg har ikke mere at gøre herinde og hvad i end må skrive rager det mig en fjer.