Vi har nu åbnet op for at I brugere kan poste jeres egne videoer. Læg din video op på en video service som fx YouTube og opret så en tråd med din brugervideo, samt en beskrivelse af videoen og hvilke spil den omhandler. Det kan være alt mellem himmel og jord, bare det har noget med spil at gøre - det kan altså både være en godt mål i FIFA, en ond skudsalve i Modern Warfare 2 eller måske en video fra dit værelse, hvor du både har en Night Elf og en Master Chief i størrelsesforholdet 1:1.
Et godt råd: hvis du indsætter det direkte link til din YouTube video (altså uden at gøre det til et link), så genkender systemet den automatisk og viser videoen direkte i dit indlæg.
Vigtigt! Regler for konkurrencen:
- Du må gerne deltage med flere videoer i samme måneds konkurrence, men hver af dine videoer kan kun være med i konkurrencen én gang
- Du må gerne deltage i flere måneder, også selvom du vinder.
- Når du starter en tråd med din brugervideo, så skal titlen starte med årstal efterfulgt af måned, og dernæst din titel, fx: 2009 December: Gaming og Drømme hvor er grænsen? (dette er først gældende fra februar 2010)
- Der SKAL være en video samt en beskrivelse af den i det første indlæg i tråden, ellers vil den blive slettet - det er naturligvis helt i orden at kommentere på videoen efterfølgende.
- OBS! Det er desuden vigtigt, at det er helt tydeligt, at det er dig der har lavet videoen og at den er lavet til Pixel.tv - dette kan fx gøres ved at du siger det i starten af videoen, at du holder et skilt op foran kameraet eller lignende!
